Posted in Abel, Metabiografi

Kampen for at blive den næste Abel

Lige siden Niels Henrik Abel døde i en alder af 26 år i 1829 har matematikere over hele verden – men især i Norge – stræbt efter at komme til at overtage arven efter ham. Nogle er endda blevet udråbt til at være (eller kunne blive) “den næste Abel” – mens andre har arbejdet hårdt for at iscenesætte sig selv i den rolle. Arvtager til Abel var en titel og en rolle, som kunne bruges til at promovere sig og give legitimitet til sig selv, sin forskning og sine ambitioner (se også hvad jeg tidligere har skrevet).

En af de første til at blive udråbt til at være “den næste Abel” var O. J. Broch, som forud for sin udlandsrejse i 1840’erne blev udstyret med et anbefalelsesbrev, som brugte netop den vending. Men Broch valgte efterfølgende en karriere, der selvom den bragte ham til videnskabens højeste lag, afveg meget fra Abels rene matematiske forskning. I det hele taget synes det, at mange norske matematikere i det 19. århundrede har startet ud med at have ambitioner om “abelsk” forskning for så senere at finde deres eget ståsted – ofte med mere anvendte og praktiske emner, end Abel nogensinde beskæftigede sig med.

Et af de virkemidler, man kunne bruge til at positionere sig som Abels arving var den videnskabelige biografi. De første biografiske ytringer om Abel findes helt tilbage i nekrologerne trykt kort efter hans død, men den første sammenhængende og omfattende biografi er skrevet af den norske matematiker og fysiker C. A. Bjerknes og udgivet på norsk i 1880 og på fransk 5 år senere. Derefter følger en række af biografier om Abel skrevet af skandinaviske matematikere, som alle havde en særlig vinkel at pleje: Holst omkring 1902, Mittag-Leffler i 1903, Vilhelm Bjerknes i 1929 og Ore i 1950.

Disse biografier – og deres vinkling på Abels liv og gerning – er emnet for et forskningsprojekt, som skal munde ud i en monografi. En artikel, som analyserer Mittag-Lefflers biografi ud fra dette analyseapparat er p.t. under udgivelse.

Niels Henrik Abel’s Political and Professional Legacy in Norway. / Sørensen, Henrik Kragh.
I: Perspectives on Scandinavian Science in the Early Twentieth Century. red. / Reinhard Siegmund-Schultze ; Henrik Kragh Sørensen. Oslo : Novus forlag, 2006. s. 197-219.

Forfatter

Lektor i matematikkens historie ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s