Posted in Matematikhistorie, Projektforslag

Har matematik en moralsk fordring at svare på?

A solemn crowd gathers outside the Stock Excha...
A solemn crowd gathers outside the Stock Exchange after the crash. 1929. (Photo credit: Wikipedia)

Efter den amerikanske “credit-crunch” i 2008 begyndte nogle stemmer i det amerikanske matematiske miljø at vende de moralske øjne indad. Igennem et halvt århundrede har udbredelse af matematisk viden været med til at drive det moderne samfund fremad. Siden 1960’erne har matematikere argumenteret for at en matematisk tilgang til økonomi og samfundsstyring ville være både rationel og progressiv. Det var også sådanne argumenter, der lå bag oprettelsen af fx Mat-øk-studiet i Aarhus. Matematik har været positivt ladet i samfundsdebatten. Men med nogle af de nye finansielle produkter, havde matematikken krydset grænsen fra beskrivende og regulerende til det spekulative og i sidste ende farlige. Mange af de produkter, der handles på de finansielle markeder, er i sidste ende væddemål—og nogle af disse har måske moralsk angribelige hændelser som genstand. Især een matematisk formel, de såkaldte Black-Scholes-formel, er blevet meget omdiskuteret. Så skal matematikere påtage sig en del af ansvaret, når det går galt og markedet styrter sammen?

Den slags spørgsmål er i sidste ende professionsetiske i natur, som handler om hvordan man bliver et godt medlem af det matematiske samfund. Og disse kriterier handler ikke kun om at være dygtig til matematik eller at være et dydigt menneske generelt, men om at udvise god, professionel opførsel. Nogle af disse anvisninger er nedfældet som etiske retningslinjer for professionelle selskaber som foreningerne af amerikanske eller europæiske matematikere. Derfor udspandt nogle af de mest interessante diskussioner sig ikke kun i nogle af de tungere aviser som Guardian og Forbes, men også i nogle af de professionelle organisationers bredere medier som Notices of the AMS og Mathematical intelligencer. Og nogle gange gik bølgerne endog meget højt, da der blev taget
voldsomme retoriske virkemidler i brug.

Black Scholes Modell
Black Scholes Modell (Photo credit: marco51186)

Det er et spændende projektemne at spore og analysere denne diskussion ud fra et professionsetisk perspektiv. Man kan evt inddrage en beskrivelse af noget af det matematiske indhold i de finansielle markeder i det omfang, det giver bidrag til den overordnede problemformulering.

  • Haggstrom, P. (2012). “Mathematicians in the World of Finance”. The mathematical intelligencer, bd. 34, nr. 1, s. 6–7.
  • Korman, J. (2011). “Finance and Mathematics: A Lack of Debate”. The mathematical intelligencer, bd. 33, nr. 2, s. 4–6.
  • MacKenzie, D. (2004). “Models of markets: Finance theory and the historical sociology of arbitrage”. Revue d’histoire des sciences, bd. 57, nr. 2, s. 407–431.

Man kunne også udvikle et mere historisk projekt ved at se på de argumenter, der omkring 1960 blev fremført for matematikkens relevans i samfundsdebatten og oprettelsen af Mat-øk-studiet.

Forfatter

Lektor i matematikkens historie ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s