I 1954 blev Svend Bundgaard hyret som den første professor i matematik ved Aarhus Universitet. Dermed påbegyndtes den udvikling, der kort efter skulle gøre Matematisk Institut og Naturvidenskabeligt Fakultet til vigtige akademiske institutioner på både det nationale og det internationale landkort; se fx (Nielsen, 2006; Sørensen, 2012).
Et af Bundgaards første initiativer var at udarbejde en prognose for behovet for matematikuddannede, som han mente ville vokse langt ud over det niveau, som man uddannede i København. Med Sputnik-chokket i 1957 fik Bundgaards prognoser endnu mere relevans, og de blev faktisk politisk accepteret ganske hurtigt. Dermed var mulighederne for vækst i matematikuddannelserne lagt.
Men det var for Bundgaard ikke kun et spørgsmål om at uddanne flere matematikere, men også om at uddanne dem til de nye tider. Dertil foretog han flere initiativer, blandt andet blev der i 1959 afholdt kurser for matematiklærere, som skulle indføres i “grundlæggende begrebsdannelser inden for matematikken” (Bundgaard, 1960). I denne form kom den internationale bevægelse“Ny Matematik” til at blandes med Bundgaards egne matematiksyn og visioner i den danske kontekst.
Som noget af det sidste, Bundgaard foretog sig på den matematik-politiske scene, bidrog han til udvalgsarbejdet frem imod rapporten “Matematikrapport 1984”, hvori der igen blev fremsat visisoner og prognoser for behovene for matematisk kompetence i Danmark (FLUNA’s Matematikudvalg, 1984). Men nu var både mål og midler forandrede, og Bundgaards indflydelse var ikke længere uimodsagt.
Projektforslag
Det er en interessant opgave at sammenligne de to prognoser og visioner for matematik i Danmark fra midten af 1950’erne til midten af 1980’erne. De lægger op til analyser, der både tager hensyn til aktørernes (især Bundgaards) personlige synspunkter og mål, men også inddrager større udviklinger, herunder Sputnik-chokket og indførelsen af “Ny Matematik” på den internationale scene.
Bibliografi
- Bundgaard, S. (1955). “De matematisk-fysiske fags udvikling og matematik-fysiklærerens stilling”. Gymnasieskolen, bd. 38, nr. 20, s. 764–767.
- Bundgaard, S. (1960). Nogle grundlæggende begrebsdannelser inden for matematikken. Kapitel I–VI: Definitioner og sætninger. Elementær afdeling 5A. OEEC-kursus ved Aarhus Universitet, 6.–18. juli 1959 for skandinaviske matematiklærere. Udvidet referat af 12 foredrag af S. Bundgaard. Aarhus: Matematisk Institut.
- Bundgaard, S. (1978). “Om det naturvidenskabelige fakultets tilblivelse og opvækst”. I: Aarhus Universitet 1928–1978. Udg. af G. Albeck. Acta Jutlandica. Aarhus: Universitetsforlaget i Aarhus. Bd. 1978 LI, s. 403–497.
- FLUNA’s Matematikudvalg (jul. 1984). Matematikrapport 1984. København: Stougaard Jensen.
- Nielsen, H. (2006). “Opbygningen af Det naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet”. I: Viden uden grænser, 1920–1970. Udg. af H. Nielsen og K. H. Nielsen. Dansk Naturvidenskabs Historie 4. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Kap. 12, s. 219–238.
- Stenvang, M. (dec. 2007). “Begrundelsesproblemet og den ny matematik”. Bachelorprojekt. Aarhus: Steno Instituttet, Aarhus Universitet.
- Sørensen, H. K. (jun. 2012). “Svend Bundgaard og Matematikken i Danmark, 1912– 1984”. Upubliceret manuskript baseret på foredrag ved Dansk Matematisk Forenings generalforsamling, København, 18. juni 2012.
Kildecentreret Matematikhistorie 