Posted in Abel, Matematik i Danmark, Matematikhistorie, Projektforslag

Henrik Gerner von Schmidten: En dansk matematiker, som tjente som Abel’s forbillede

Napoléon Bonaparte by Andrea Appiani (1754&nda...
Napoléon Bonaparte by Andrea Appiani (1754–1817) (Photo credit: Wikipedia)

Han havde en slående lighed med Napoleon, og han korresponderede med digteren Jens Baggesen. Han var en af Hans Christian Ørsteds protegeer, og hans matematiske arbejder blev publiceret i Videnskabernes Selskabs Skrifter, Gergonnes Annales des mathématiques og Crelles Journal für die reine und angewandte Mathematik. Hans erfaringer var med til at bane vejen for Niels Henrik Abel’s internationale kontakter og gennembrud. Og i det hele taget fremviser hans biografi besynderlige sammenfald med den berømte norske matematiker. Men alligevel er Henrik Gerner von Schmidten (1799–1831) i dag ikke kendt uden for en mindre kreds af dansk matematikhistorie.

Henrik Gerner von Schmidten blev født den 11. februar 1799 på Villiamsborg ved Vejle Fjord. Han var den næstyngste af en søskendeflok på ti. Da familien i 1810–1811 opholdt sig på Hindsgavl kom Henrik Gerner i kontakt med en artilleriofficer, der vakte hans interesse for matematik. Han påbegyndte derfor en karriere i artilleriet, da det var den levevej, der på det tidspunkt i Kongeriget gav den bedste matematiske uddannelse. I 1819 vandt hans afhandling Recherches sur le calcul integral aux équations lineaires Videnskabernes Selskabs sølvmedalje, og året efter drog han ud  på en Europarejse finansieret af et kongeligt rejselegat. Hovedmålet var Paris, hvor han tilbragte tre år, men han besøgte også Carl Friedrich Gauss i Göttingen og gjorde stop i Bonn og Berlin. Da han vendte hjem forsvarede han i 1825 sin magisterkonferens og disputatsen De seriebus et integralibus definitis, hvoraf dele senere udkom på fransk i Crelles Journal . Han trådte da ud af militær tjeneste og blev udnævnt til lektor ved Københavns Universitet. Få år senere blev han i 1827 ekstraordinær professor samme sted, og han underviste også på Polyteknisk Læreanstalt og på Søkadetakademiet. Hans første 30 år var således en lysende karriere i dansk matematik. Men hans liv blev kort efter tragisk afskåret, da han 16. juni 1931 døde på St. Croix, hvortil han var rejst for at komme sig over en tuberkulose, som han havde pådraget sig.

Blandt von Schmidtens matematiske arbejder findes også andre projekter, som måske aldrig blev helt gennemført. Han engagerede sig også i diskussioner om matematikkens nytte og undervisningsspørgsmål. Han præsenterede således hovedformålet med (universitets)undervisningen som at opnå en “vis Indsigt og Oversigt over Videnskabens Plads og Bestemmelse, saa at det saavidt muligt blev bragt til Klarhed, hvorledes den indgriber i vor Erkjendelses Hele, eller hvilken Indflydelse den mathematiske Tænkning har paa vor Anskuelse af Virkeligheden” (Jürgensen, 1857, s. 14).

Niels Henrik Abel
Niels Henrik Abel (Photo credit: Wikipedia)

Der er ingen evidens for at Abel og von Schmidten har mødt hinanden personligt — i hvert fald ikke i sommeren 1823, hvor Abel ellers var i København (Stubhaug, 1996, s. 277). Men i et brev fra 1824 adresseret til professoren i matematik i København C. F. Degen, beder Abel professoren at besørge et indlagt brev til von Schmidten (Heegaard, 1935, s. 36–37). Da Abel tog afsted på sin store Europarejse i 1825 besøgte han angiveligt von Schmidten og fik anbefalelsesbreve med til bl.a. August Leopold Crelle i Berlin (Stubhaug, 1996, s. 306). Om disse samtaler hører vi indirekte i et brev fra Abel til Christopher Hansteen skrevet efter den første kontakt med Crelle:

“Derimod er jeg i en anden Henseende overmaade vel fornøiet med mit Ophold her i Berlin. Jeg har nemlig været saa heldig at gjøre Bekjendtskab med et Par fortræffelige Mathematikere, nemlig Geheimrath Crelle og Professor Dirksen. Den første havde v. Schmidten beskrevet mig som en meget fortræffelig Mand i alle Henseender, og da jeg kom til Berlin begav jeg mig derfor saa hastig som muelig til ham.” (Abel til Hansteen, Dresden, 29. marts 1826, Abel m.fl., 1902, pp. 22–26, på s. 10)

Abel’s biograf, Arild Stubhaug, placerer også Abels selvstændige beslutning om at ændre sine rejseplaner til dagene i København (Stubhaug, 1996, s. 306).

Når man overhovedet overvejer en interaktion mellem de to matematikere, er det fordi deres livsforløb og matematiske interesser i stort omfang er ligedannede. Ligesom von Schmidten, rejste den 23-årige Niels Henrik Abel på en europæisk dannelsesrejse, som skulle bringe ham til Paris og Göttingen. Og ligesom von Schmidten, arbejdede Abel blandt andet indenfor rækketeorien, og de publicerede begge i Crelles Journal. Men selvom von Schmidtens erfaringer sikkert har formet de råd og anbefalinger, som blev givet Abel af professorerne Degen, Ørsted og Hansteen, så er der altså ikke grundlag for at tale om en egentlig direkte kontakt og påvirkning.

Projektforslag

Der er flere spændene projekter at lave med udgangspunkt i von Schmidten. Et overordnet mål kunne være at undersøge dansk matematiks status og netværk i begyndelsen af 1800-tallet. Dertil skulle man så blandt andet analysere personlige kontakter mellem fx von Schmidten og Ørsted, Degen og Baggesen. Men det ville også være naturligt og nødvendigt at analysere von Schmidtens matematiske værker og hans matematiksyn nærmere og sætte det ind i den samtidige kontekst.

Bibliografi
  • Abel, N. H. m.fl. (1902). “Breve fra og til Abel”. I: Festskrift ved Hundredeaarsjubilæet for Niels Henrik Abels Fødsel. Udg. af E. Holst, C. Størmer og L. Sylow. Kristiania: Jacob Dybwad.
  • Crone, C. (1926). “Henrik Gerner v. Schmidten”. I: Salmonsens Konversations Leksikon. 2. udg. 26 bd. København: J. H. Schultz A/S. Bd. 21, s. 38–39.
  • Heegaard, P. (1935). “Et brev fra Abel til Degen”. Norsk matematisk tidsskrift, bd. 17, s. 33–38.
  • Jürgensen, C. (1857). Om Mathematiken, som Middel for den almindelige Dannelse. Kjøbenhavn: Jacob Lunds Forlag.
  • Schmidten (1826). “Versuch über die Integration der Differential-Gleichungen”. Journal für die reine und angewandte Mathematik, bd. 1. Auszug einer von dem Verfasser, in der Königlich-Dänischen Academie der Wissenschaften zu Copenhagen, in Dänishcer Sprache, vorgelesenen Abhandlung, s. 137–151.
  • Schmidten, de (1830). “Sur un principe général dans la théorie des séries”. Journal für die reine und angewandte Mathematik, bd. 5, nr. 4, s. 388–396.
  • Schmidten, H. G. (1827). Kort Fremstilling af Mathematikens Væsen og Forhold til andre Videnskaber. Kjøbenhavn: Gyldendalske Boghandels Forlag, Jens Hostrup Schulz.
  • Stubhaug, A. (1996). Et foranskutt lyn—Niels Henrik Abel og hans tid. Oslo: Aschehoug.
  • Sørensen, H. K. (2005). “Eksakte videnskaber — mere eller mindre: De matematiske videnskaber”. I: Natur, Nytte og Ånd, 1730–1850. Udg. af H. Kragh. Dansk Naturvidenskabs Historie 2. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Kap. 9, s. 293–301.
  • Zeuthen, H. G. (1901). “Henrik Gerner v. Schmidten”. I: Dansk biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537–1814. Udg. af C. F. Bricka. 19 bd. Kjøbenhavn: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn), Græbes Bogtrykkeri. Bd. 15, s. 235–236.
  • Ørsted, H. C. (1831). “Mindeskrift over Professor Henrik Gerner v. Schmidten”. I: Samlede og efterladt Skrifter. Først offentliggjort: Maanedsskrift for Litteratur, 6te Bind 1831. Kjøbenhavn: Andr. Fred. Høst. Bd. 6, s. 71–82.

Forfatter

Lektor i matematikkens historie ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

One thought on “Henrik Gerner von Schmidten: En dansk matematiker, som tjente som Abel’s forbillede

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s