Det danske geomat-projekt (www.geomat.dk) er et af de mest succesfulde og anvendte forløb til at integrere matematik i praktiske tværfaglige forløb i gymnasiet. Projektet drives af de garvede matematiklærere Ivan Tafteberg Jakobsen og Jesper Matthiasen og er centreret om at placere landmåling og navigation i matematisk, historisk og teknologisk kontekst. Projektet består af dels en fysisk samling med nogle meget flotte instrumenter (originale historiske instrumenter eller præcise replika) og dels et site med udvalgte og oversatte kildetekster og en samling links (Jakobsen og Matthiasen, 2013). Dette materiale lånes ud til gymnasieklasser over hele landet. Men hvad er det, der gør, at projektet virker og forbinder matematik og historie på en relevant måde?
Projektet er udsprunget af behovet for at sætte matematik i sammenhæng med andre fag, og det er bundet op på mange centrale videnskabsteoretiske og matematikhistoriske rammer. Jesper Matthiasen beskriver selv, hvordan projektet er udviklet “fordi vi er fuldstændig overbeviste om, at historisk bevidsthed og teknologisk metodebevidsthed er fundamentalt vigtige både for dannelse og for innovation”.
Men selvom projektets “fædre” er rutinerede matematiklærere (eller måske netop derfor) er der mulighed for at underkaste geomat-projektet en række matematikhistoriske, videnskabsteoretiske og matematikdidaktiske analyser. Man kan fx interessere sig for at karakterisere mere præcist, hvordan matematikhistorie understøtter matematiklæring i projektet: Er der tale om mål eller middel i Uffe Jankvists karakterisering (Jankvist, 2007; Jankvist, 2008)? Eller man kan undersøge, hvilke modelleringskompetencer projektet udvikler — for eksempel ved at inddrage andre materialer (fx logistisk vækst), der stiller mere eksplicit spørgsmål ved idealisering, modelvalg osv. Eller man kan undersøge de historiske materialer, som projektet indeholder, og for eksempel analysere dem i forbindelse med hele det europæiske kortlægningsprojekt i oplysningstiden. Eller man kan analysere mulighederne for at inddrage endnu flere fag i samarbejder knyttet til gemat-projektet ved fx på dansk eller tysk at læse Daniel Kehlmans (historiske) roman “Opmålingen af Verden” (Kehlmann, 2007).
Der er også gode muligheder for at observere den praktiske undervisning med materialet og medvirke til at inspirere projektet videre.
Bibliografi
Jakobsen, I. T. og J. Matthiasen (2013). “Geomat.dk: Historical Instruments of Navigation used as Educational Tools in Mathematics”. Paper for the proceedings for the 9th ICHSSE conference 2012.
Jankvist, U. T. (sep. 2007). “Den matematikhistoriske dimension i undervisning — generelt set”. MONA, nr. 3, s. 70–90. URL: http://www.ind.ku.dk/mona/2007/.
— (mar. 2008). “Den matematikhistoriske dimension i undervisning — gymnasialt set”. MONA, nr. 1, s. 24–45. URL: http://www.ind.ku.dk/mona/2008/.
Kehlmann, D. (2007). Opmålingen af verden. Først offentliggjort: 2005. Helsingør: Forlaget Per Kofod.
Kildecentreret Matematikhistorie 