Posted in Matematikhistorie, Projektforslag

Stor ståhej om ingenting: Nullets historie

Vi bruger betegnelsen “nul og niks” til at betyde “overhovedet ingenting”, og man skulle måske tro, at der ikke var så meget at sige om selve dette ingenting. Men matematikere og filosoffer har igennem århundreder undret sig over nullets natur. Det centrale paradoks blev udmærket fanget af Holberg i komedien Den Stundesløse fra 1731. Nullet er et tegn, som i sig selv ingen betydning har, kan sammen med andre taltegn pludselig betyde millioner til forskel – ”bogstaveligt” talt:

Et Null betyder intet, men naar en Streg kommer dertil, blir det strax til noget . . naar min Stregs Ringhed blir lagt til Jomfruens Null . . Jeg fortalede mig skiønne Jomfru! jeg er kun et Null, som intet betyder; men Jomfruen Stregen. (Holberg: Den Stundesløse, II.3, 1731)

Selvom man måske skulle tro noget andet, så er nullet faktisk en relativt sen tilføjelse til talsystemet – men en meget vigtig en, og det er en interessant historie, som tager os fra kulturens vugge til de mest moderne matematiske rafinementer.

Du kan høre meget mere om nullets historie og natur i udsendelsen Eksistens på DR P1, som blev sendt 6. januar 2014. Carsten Ortmann interviewer Peter C. Kjærgaard og Henrik Kragh Sørensen.

Du kan også læse mere om nullets og de andre tals historie, fx i følgende anbefalelsesværdige værker:

  • Gericke, H. (1996). Talbegrebets historie. Oversat af K. Andersen og K. Larsen. Århus: Matematiklærerforeningen og Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet.
  • Katz, V. J. (2008). A History of Mathematics. 3. udg. Harlow: Addison Wesley.
  • Menninger, K. (1992). Number Words and Number Symbols. A Cultural History of Numbers. Først offentliggjort: 1969. New York: Dover Publications, Inc.
  • Sørensen, H. K. (2010). “Tusind Engle på et Knappenålshoved: Matematikken i Middelalderen”. I: Middelalderens Verden: Verdensbilledet, tænkningen, rummet og religionen. Udg. af O. Høiris og P. Ingesman. Århus: Aarhus Universitetsforlag, s. 91–104.

I de følgende tre blog-posts behandler jeg nogle udvalgte aspekter af nullets historie, som også kan gøres til genstand for yderligere studenter-projekter.

  1. Om talbegreber og nullets brug i tidlig astronomi
  2. Om indiske problemer med at regne med nul og de hindu-arabiske tals ankomst i Vesteuropa
  3. Om nogle filosofiske refleksioner omkring nullets natur
Fra opførelse af Holbergs "Den Stundesløse"
Fra opførelse af Holbergs “Den Stundesløse”

Forfatter

Lektor i matematikkens historie ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s