Posted in Matematikhistorie, Matematikhistorie i gymnasiet, Projektforslag

Strøtanker om The imitation game og SRP

Igår fik jeg endelig set “The Imitation Game” – den fiktionaliserede biografi om Alan Turing. Og den var rigtig god og klart anbefalelsesværdig både som spillefilm og for dens matematiske vinkler. Historien om hvordan den excentriske matematiker fra Cambridge formår at knække nazisternes ubrydelige kode og dermed vinde krigen for de allierede er både spændende, underholdende og tankevækkende. Og i The Imitation Game bliver det forbilledligt vævet sammen med den personlige fortælling om Turings homoseksualitet og selvmord. Og undervejs er der masser af referencer til Turings arbejder med både Turing-test, universelle beregningsmaskiner, kodebrydning og statistik, og de fleste af dem forekommer mig nogenlunde præcise. Da historien om Turing, Enigma og Bletchley Park endelig blev deklassificeret i 1980’erne, blev der lavet fremragende forskning af bl.a. David Kahn og Andrew Hodges, og senere er det blevet fulgt op, ikke mindst i forbindelse med jubilæet i 2012.

Intet under, at Enigma er et af de mest populære stykker matematikhistorie, ikke mindst i SRP-sammenhæng. Men desværre har mange af opgaveformuleringerne om Enigma det med at blive todelte, fordi overlappet mellem matematikdelen og historiedelen ikke er nemt at integrere. Nogle gange forledes matematiklæreren til at knytte an til RSA-kryptering i problemformuleringen, selvom det ikke har noget historisk med sagen at gøre. Historisk er Bletchley Park og brydningen af Enigma oplagt interessant, men den matematiske del af Enigma-brydningen er enten næsten triviel (regne på kombinationer) eller langt for omfattende til formålet. Jeg har tænkt, at man måske på grundlag af Kahn og Hodges kunne bruge nogle af de logiske analyser af Enigmas funktion, som leder frem til konstruktionen af Turings bomber, men selvom det er logisk og matematisk i sin grund, ligner det ikke noget andet gymnasiematematik. Men i filmen bliver der også refereret til Turings arbejde med at maksimere udbyttet af de afkodede Enigmabeskeder uden at nazisterne fattede mistanke om, at koden var brudt. Dette stykke operationsanalyse (sekventiel analyse) kunne måske godt formidles og bruges i SRP – det er i hvert fald noget, jeg har lyst til at kigge videre på. Og indtil da kan man jo bare sætte sig ned og nyde filmen igen. Med The Imitation Game er der kommet endnu en mulighed for at kombinere populærkultur og matematik igennem en historisk vinkel, og selvom det vil kræve noget arbejde med at identificere og behandle kilder og materialer til undervisningsbrug, håber jeg, at det må blive gjort, for historien er næsten for god til at lade falde.

Forfatter

Lektor i matematikkens historie ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s