Vi kender romertallene, M, L, D osv. Men der er ingen tegn for 0 (nul). Kendte romerne ikke denne enhed? Og hvordan regnede de egentlig? Hvad er f.eks. MCM x DL? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. (Spørgsmål til Newton i Jyllands-Posten, 30. marts 2014)
Læs resten “Romersk regning: Hvordan man kan klare sig uden et nul”
Antikkens matematik er et glimrende emne til matematikhistorisk undervisning, idet det både kan tjene til at vise eleverne centrale dele af matematikkens arkitektur (den aksiomatisk-deduktive opbygning), forbindelserne til filosofi og oldtidskundskab, og diskussioner om forholdet mellem teoretisk og praktisk viden i en fjern kultur. Nogle af disse emner er eksemplarisk dækket i fx
Glunk, C. m.fl. (2006). Q. E. D. Platon og Euklid tegner og fortæller. København: Gyldendal.
Et centralt værk er selvfølgelig Euklids Elementer, hvoraf uddrag er nyoversat i QED (se ovenfor). Men Thyra Eibes klassiske oversættelse er stadig værd at konsultere.
Euklid (1897–1912). Euklids Elementer. Oversat af T. Eibe. 6 bd. København: Nordisk Forlag.
For nylig har nogle af folkene bag QED også nyoversat og kommenteret værker af Archimedes til brug for gymnasiet.
Andersen, S. m.fl. (2014). “Noli istum disturbare… Archimedes i gymnasiet”. AIGIS – Supplementum III Marinus 80.
Forbindelsen til filosofi vil typisk skulle involvere Platons dialoger, fx Menon (som er oversat i QED), Timaios eller Theaitetos.
Jeg har også beskæftiget mig med relaterede emner her på bloggen, fx i diskussionen om Platons matematiske kosmologi eller om græske forhold. Og sammen med Kristian Danielsen arbejder jeg på et nyt materiale om Herons matematik.
Det spørgsmål blev jeg konfronteret med da jeg blev interviewet til udsendelsen Apropos på DR P1. Og jeg tror, at værten Mikkel Krause blev lidt overrasket, da jeg svarede ”13” – for hvilken slet skjult provokation er det ikke at vælge et så ”ulykkessvangert” tal? Men talmystik er for mig ”kun” en historisk interessant kulturel konstruktion. Og siden jeg var lille har jeg tit spillet basket i trøje nummer 13 – den var nemlig tit ledig! Læs resten “Har du et favorittal?”
Den 7. november 2011 udkommer værket Antikkens Verden på Aarhus Universitetsforlag. Dertil har jeg bidraget et kapitel om antik græsk matematik med titlen “At begribe det ubegribelige”. I forbindelse med værkets lancering åbner på Antikmuset ved Aarhus Universitet en særudstilling med en række videospots om emner fra bogen. Jeg har bidraget et videospot om “Græske forhold: Ikke alle forhold er gyldne“, som man også kan læse her på bloggen.
Antikmuseet holder åbent mandage og torsdage 12-16 og entreen er gratis.
I 3. kvarter (foråret 2012) udbyder Kristian Danielsen kurset “Matematikken i Antikken” ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet. Samme kvarter underviser Henrik Kragh Sørensen i kurset “Matematikkens videnskabsteori“.
I begge kurser vil forholdet mellem matematik og civilisation blive berørt. I antikken blev matematisk tænkning – i form af de geometriske figurer tegnet i sandet som opdages af de skibbrudne – anset som klare tegn på civilisation. Hvordan det kunne komme dertil vil blive berørt i kurset “Matematikken i Antikken”, hvor både det matematiske indhold udviklet af matematikere som Pythagoras, Euklid, Archimedes og Diofant vil blive beskrevet, ligesom forholdet til ikke mindst Platons filosofiske tænkning vil være centralt.
I “Matematikkens videnskabsteori” beskæftiger vi os bl.a. kritisk filosofisk med matematisk tænknings natur som en særligt sikker form for deduktiv viden. Vi skal blandt andet diskutere om matematik (kun) er karakteriseret ved syntetiske og deduktive metoder sådan som Euklid ville lede os til at tro. Vi vil også komme ind på matematikkens rolle i kulturen, ikke mindst i det moderne samfund, hvor matematik både er en nødvendighed og et myteomspundet fag.
Vi håber at se mange interesserede studerende til kurserne. Tilmelding til kurser løber fra 1. til 15. november.
I antikken var græske filosoffer, arkitekter, musikteoretikere, skulptører og matematikere optagede og fascinerede af forhold – eller proportioner – harmoni og symmetri. Men opfattelsen af at antikke kunstnere og arkitekter benyttede det gyldne forhold er med stor sikkerhed en myte. Læs resten “Græske forhold: Ikke alle forhold er gyldne”
Gud skabte universet, og fordi Gud er god skabte han det perfekt, og intet er mere perfekt end det harmoniske og proportionerede, så derfor byggede Gud universet af retvinklede trekanter. Sådan argumenterede i hvert fald Timaios fra Lokri i Platons dialog af samme navn for snart 2500 år siden. Læs resten “Er universet lavet af trekanter?”
Kildecentreret Matematikhistorie 